Interventioner

Manglende seksualitet:

Claus og Hanne oplever problemer med deres sexliv, de mangler lyst og overskud til intimitet i hverdagen. For at deres ægteskabelige samliv skal fungere igen, skal de på individniveau begge arbejde med at få deres individuelle og fælles problemer løst, så deres parforhold kan fungere igen.
Claus skal arbejde med sin stress og sin travle hverdag, som gør at han mangler overskud.
Vi kan som sygeplejerske tilbyde et samtaleforløb, hvor vi vil informere Claus om den sammenhæng der kan være i mellem hans livsstil  med rygning, alkohol, overvægt og den stress han oplever. Vi har som fagpersoner mulighed for at henvise ham til forskellige tilbud med henblik på fx rygestop, overforbrug af alkohol eller en diætist, som kunne snakke kost og motion med ham.

Hanne og Claus skal tilsammen have en bedre kommunikation og forståelse af hinanden, så de undgår frustrationerne og uenighederne i hverdagen. Herved kunne vi foreslå dem at kontakte en parterapeut. Parterapeuten vil kunne hjælpe dem med at finde løsninger på problemerne og sammen med Claus og Hanne skabe de forandringer som gør sig gældende for at de kan opnå et bedre parforhold, hvor lysten til intimitet med hinanden også er at finde.

Claus er udsat for en risikofaktorer i det han arbejder som kok. Kokke er en gruppe som ofte  oplever et meget stresset arbejdsmiljø med skæve arbejdstimer, som ofte er vanskelige at få til at hænge sammen med familielivet. 

En relevant intervention for denne gruppe vil være oplyse dem om deres særlige risiko for stress og udbrændthed. Vi skal formidle dette ud til arbejdspladserne, således at de kan videregive informationen videre til deres ansatte i form af eventuelle opslag eller kursuser på deres arbejdsplads.

Generelt er manglende sexlyst i et parforhold ofte forbundet med et tabu, som vi i vores samfund ikke taler højt om. Vi skal som sundhedsfaglige personer bryde dette tabu, og sørge for at der kommer fokus på dette område, så  folk ved hvordan og hvor de skal opsøge hjælp.

En sundhedskampagne med fokus på problemet, ville kunne nå ud til hele Danmarks befolkning og dermed ramme alle samfundsgrupper.
Som sygeplejersker kan vi også blive bedre til at snakke med samfundsborgere om sex og dens vigtighed.
I forbindelse med vores gruppeprojekt har vi snakket med en sexolog, som har bekræftet os i, at der mangler en del fokus på dette område og at vi i sundhedsfaget skal være bedre til at integrere dette i vores arbejde med spørgsmål og rådgivning.  For at vores sundhedspersonale får mere viden om emnet, kan man tilbyde undervisning i form af oplæg eller kursuser på de relevante afdelinger.
På denne måde kan vi arbejde forbyggende og forhindre seksuelle problemer i parforhold, som vil kunne føre til en bedre livskvalitet i mange forhold.

Familiemedlem med downs syndrom:

Marie har et behov for at kunne frigøre sig fra sine forældre, særligt Hanne. Som fagpersoner vil vi henvise Marie og hendes forældre til den kommunale rådgivning, hvor de kan blive oplyst omkring mulighederne for aflastning af Marie. På denne måde vil Marie kunne udfolde sig og lave ting uden for hjemmet og skolen efter eget ønske. Aflastning handler ikke om hvorvidt man i familien magter barnet med handicap eller ej. Det handler om at imødekomme barnets særlige behov, give sig selv, sin partner og sine andre børn rum og tid i dagligdagen. Denne intervention vil også gavne Mads. Han vil kunne få den rette opmærksomhed, hvilket ofte vil resultere i en mere udadvendt og selvsikker adfærd.

En gavnlig intervention for Hanne vil være at blive henvist til en sundhedsplejerske, som kan vejlede hende til at blive mere sikker i og stole på Maries evner på trods af handicappet. Det vil kunne hjælpe Hanne til at give slip og lade Marie blive selvstændig. Her vil Hanne også kunne få anerkendt sine bekymringer og støtte til at komme videre.

Familier der har barn med Downs Syndrom er en særlig udsat gruppe for at have en presset hverdag. Dette skyldes at der ofte ses tendens til at de andre søskendes behov overses, forældrene kan glemme prioriteringen af hinanden og der følger en masse bekymringer med. Hertil vil henvisning til kommunens familierådgivning være en måde at forebygge eller bremse problematikker som disse.

Børn med Downs Syndrom er også en udsat gruppe for at blive begrænset i deres evner, hvormed de ikke får mulighed for at udfolde sig optimalt. Her vil familierådgivningen også være en hjælp til at barnet bliver hørt og forstået.

En intervention vil være at oprette støttegrupper til familier der har børn med Downs syndrom, og gøre dette i samarbejde med kommunen.

I støttegruppen kan familier snakke med andre familier i samme situation. De kan dele problemer, bekymringer, hjælpe og støtte hinanden. I nogle tilfælde er det nemmere, at snakke med andre, der er i samme situation, i stedet for en fagperson.

Derudover vil en vigtig intervention være generelt at skabe mere fokus på, at hverdagen som pårørende til barn med Downs Syndrom kan være svært og udfordrende – og tabuet om dette skal brydes, så det anerkendes at det ikke altid er en dans på roser. En måde at gøre dette på, vil være at oplyse om det gennem pjecer, på internettet og gennem fagpersoner.